• C25-indekset dykker voldsomt efter svag jobrapport fra USA

    Source: BDK Finans / 02 Aug 2024 11:32:36   America/New_York

    C25-indekset har fredag haft sit største fald siden september 2022. Det skriver MarketWire. Samlet faldt C25-indekset med 2,5 procent til 1946,99. Således sluttede handelsugen med en tilbagegang på 0,9 procent. Faldet sker, efter at nye nøgletal om den amerikanske jobvækst viser, at antallet af beskæftigede uden for landbruget er steget markant mindre end ventet i juli. I sidste måned steg antallet af beskæftigede med 114.000. Et panel af økonomer havde for nyhedsbureauet Reuters anslået, at beskæftigelsen ville stige med 175.000 i USA i juli. De amerikanske jobtal tyngede også renterne. I Danmark faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation med syv basispoint til 2,15 procent. Ifølge MarketWire er arbejdsløsheden i USA desuden steget til 4,3 procent fra 4,1 procent. C25-indekset er et aktieindeks over de 25 mest omsatte danske aktier. Indekset består af 24 selskaber. A.P. Møller Mærsk har både en A- og B-aktie. De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset, så udsving i de største aktiekurser betyder mere for udviklingen i C25-indekset end i de mindre selskaber. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/c25-indekset-dykker-voldsomt-efter-svag-jobrapport-fra-usa
Share on,